![]() |
| This is me! |
Så skete det - i dag tog jeg mig sammen og oprettede en blog! Det var noget af en beslutning, for man skal jo have tid til at opdatere bloggen jævnligt, så der er nogen, der gider at læse den.
Nå, jeg tror jeg vil starte ud med at fortælle lidt om mig selv, så I ved, hvem I har med at gøre! :-)
Mit navn er Marie Odgaard Smidsrtrup - jeg er 16 år og er lige startet på gymnasiet.
Jeg studerer på en International Europæisk linje, med spansk og engelsk som A fag. Det er indtil videre meget spændende, men jeg glæder mig så meget til, at det hersens intro-forløb er ovre, så vi kommer ordentligt i gang.
Hmm, hva så?
JO - i min fritid fotograferer jeg! Jeg har nu haft min kære, kære Nikon D5000 i lidt over et år, og jeg elsker det simpelthen! Derfor vil mine blogindlæg helt sikkert være understøttet af et billede - det er også det fængende, når man læser andres blogs.
Derudover spiller jeg klaver på 4. år nu. Sæsonen er lige startet og det første stykke, jeg skal spille, er "Duerne Flyver" af Bent Fabricius. Jeg glæder mig sådan til, at jeg kan det - det er så smukt!
Jeg rider også i min fritid! En gang var det mit et og alt! Kernen i mit liv! Men efterhånden som mine veninder stoppede på holdet, mine yndlingsponyer og heste på rideskolen enten døde eller blev solgt, så holdt jeg op med at gå til ridning. Så var der dog et opsving da jeg fra april 2010 til februar 2011 red på den skønneste, smukkeste og mest specielle hoppe for en psykisk-syg pige. Det var en fantastisk oplevelse! Hoppen, der hed Melanie, var kun 5 år og havde stået stille i næsten et år, så vi startede helt forfra. Det var et enormt godt samarbejde jeg havde sammen med ejeren omkring Melanie. Vi fik noget undervisning i dressur, men ellers gik vi mest op i at få en masse gode oplevelser sammen med den unge hoppe. Men så blev hun pludselig, en kold vinterdag, halt og kom sig ikke ordentlig igen. Ejeren valgte at aflive hende. Min verden faldt sammen.
Heldigvis havde jeg to søde ponyer i baghånden, som jeg nu har redet på i 3 år. Med dem red vi aller mest i skoven. Når jeg siger "vi" mener jeg mig og min søde, søde veninde Johanne, som også skriver på en blog - se her. Vi galopperede skoven tynd og hyggede os i lange baner sammen med ponyerne Pjok og Molly. Men nu er de blevet solgt. Inden for den sidste måned. Det er virkelig mærkeligt at tænke på! :-(
Samtidig købte ponyernes ejer dog en ny islænder, så den er jeg begyndt at ride på. En gang imellem - når gymnasiet lader mig få tid til det.
Nok om det!
Lidt hurtigere fakta om mig:
1. Jeg hedder jo Marie. Kald mig Mo!
2. Jeg har på uforklarligvis sindsygt mange kæle-/kaldenavne! Et par eksempler: Mini, Mimy, Smidstrup, Mulle, Fiffi Jørgensen, Mary and what so ever. Det mærkeligste er - tadaa - Marojsigøjsi.
3. Jeg vil SÅ gerne lære at spille guitar!
4. Jeg har næsten lige købt en MacBook Pro 13" - jeg elsker den!
5. Folk på gymnasiet siger om mig, at jeg har en god tøjstil.
6. Jeg elsker at se film!
7. Men ikke gysere! arrrg
8. Jeg læser og skriver rigtig meget!
9. Jeg var på Brønderslev Forfatterskole 2011!!!!!!!!!
10. Mit værelse er mit zen-sted.
11. Skov og natur fascinerer og inspirerer mig.
12. Jeg SKAL opdatere denne blog jævnligt!
13. Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal skrive...
14. Harry Potter er skøn!
15. Gemmemekanismen på denne blog-side er så sød! Min mor slukker nemlig tit for nettet Ö !
Jeg stopper nu - I kan finde ud af mere senere! :-)
I dag har jeg sovet og sovet (der var gymnasiefest i går) og lige været halvanden time på arbejde og så ankom der en pakke med posten til mig! Et par dejlige mokkasiner fra H&M, som jeg har gået i, når jeg stod op i dag.
Vi har gæster - der grines voldsomt nedenunder!
| Mine dejlige, nye mokkasiner! |

Ingen kommentarer:
Send en kommentar