Jeg har lige set en dejlig film - Juno (tjek den ud!) - og så blev jeg overvældet af en følelse af at blogge lidt om efterår og min dag i dag.
Jeg har været i Randers i dag. Der er jeg ikke så tit.. Min veninde, Johanne, og jeg var dernede allerede klokken lidt over otte, fordi vi kørte med hendes far. Det var mærkeligt. Og sjovt. Butikkerne åbner jo først klokken ti..
Tiden gik med, at se mærkelige steder i Randers. Vi kom forbi en katolsk kirke. Den var faktisk ret pæn. Vi gik i en parklignende skov, der lå rundt omkring Scandic Hotel, hvis det giver nogen form for genkendelse... Der så vi solen stå op - måske ikke fra starten, men sådan halvvejs inde i processen. Der var meget smukt - meget efterårsagtigt med gule og røde farver og solen, der strømmede ned igennem bladene og gav et varmt lys fra sig, men uden rigtig at varme os mennesker. Der dufter af frost udenfor. Men ikke helt snefrostet. Bare frost. Og kulde. Efterår. Det dufter godt.
Da vi havde vandret rundt dér, og der stadigvæk var næsten en time til, at butikkerne åbnede, gik vi i Føtex og købte hver en bolle og en cupcake. Dem nød vi med benene ud over kajen på havnen, med solen i øjnene, fugtigt træ under os og fiskere et par meter væk. Det var fantastisk. Det var en oplevelse - en lille en af slagsen måske - men ikke desto mindre én, man bliver glad af!
Vi var de aller første i H&M!! Jeg købte en brunlig-rød cardigan og en skøn, skøn stribet kjole. Og lidt badges fra Tiger (som i øvrigt har nogle fede ting i øjeblikket - Johanne brugte 100 kr derinde !)
Vi drak kakao og fik en flødebolle med i købet inde i Frellsen. Det var hyggeligt!
Efter sådan en dag er man rigtig glad og positiv. Faktisk var vi også ude ved nogle heste - to meget store nordbagger, som vi bare hygger med. De er køre heste, så vi rider ikke rigtig på dem. I dag nød vi bare livet med dem i småregnen.
| Solopgang over noget industri |
![]() |
| Den katolske kirke... |
| Nede ved vandet! Johanne var meget gul i dag.. Hun prøvede også en gul kjole... Det var heftigt! |
| Den ene nordbagge - Thor. En hyggestund :-) |
![]() |
| Jep. Det er sådan vi gør. Mine ben ser underligt deforme ud... Sådan er de ikke i virkeligheden! |
Jeg må hellere sove nu! I morgen skal jeg højst sandsynlig se Titanic for første gang i mit liv! Hvis vi finder den.... Man kan ikke låne den på biblioteket??!!
Sov godt :-)
Mo


Ingen kommentarer:
Send en kommentar