Dette er følelser, der gik igennem mig, da jeg så Breaking Dawn. I kronologisk rækkefølge. Man bliver fanget af filmen. Trukket ind i den. Trukket ind i gennem læreredet. Pulsen stiger og falder med spændingen i filmen. På et tidspunkt fandt jeg mig selv med benene oppe under hagen og fingrene i ørerne for at dæmpe lyden en smule. Opfyldt af gru og forfærdelse. Et andet sted sved tårerne i øjenkrogen. Jeg grinte. Jeg var tilpas. Jeg havde kvalme.
Jeg holder på, at filmen er god. Måske kun for os, der har fulgt Twilight-sagaen og ser frem til den næste. Men er det ikke ok? Folk har jo ikke samme smag. Tag ind og se den. Eller lad være. Det er din beslutning.
 |
| Am I aloud to be inspired? |
Mo
Ingen kommentarer:
Send en kommentar